A-Team løbet 2022

A-Team løbet er vores helt eget løb, som vi afholder hvert år i slutningen af august ude på Tiøren i Amager Strandpark. Det er gratis at deltage, hvis man er medlem af forening A-Team og koster 50kr pr. person, hvis man ikke er medlem. A-Team løbet er ikke et almindeligt motionsløb, da vi gerne vil forene behovet for overskuelig struktur og forudsigelighed med en tilpas udfordring, så flest muligt kan være med. Løbet foregår på en rundstrækning, hvor du kan gå, løbe eller køre på løbehjul i én time. Ruten er tydeligt afmærket, og der er folk, som viser vej. Vi tager tid med en TimeTimer, så det er tydeligt, hvor lang tid der er tilbage at bevæge sig i. Du bestemmer selv, hvor mange omgange, du vil tage. Når timen er gået, registrerer vi ikke flere omgange, og løbet er slut. Herefter er der medaljer, diplomer og hygge ved basen, hvor vi også mødes før løbet.

Vi vender tilbage med meget mere info i løbet af foråret 2022.

Løbet kommer i kalenderen i løbet af foråret 2022